Designwalk Kolding - Guidede tur i Koldings gader

Afstand: 19.42 Km

 | 5048 1121 |  turistfoerer@gmail.com |  Turistfører | 
Kolding som designby - hør vores lokale guide fortælle om de tanker og ideer der ligger til grund for udviklingen af Design City i Kolding og andre spændende projekter hvor design har spillet en stor rolle i Kolding. 

Designwalk i Kolding; hør om design i bybilledet og Koldings nyeste historie

Den klassiske tur ca. 1½ time:

Turen tager udgangspunkt i byens gamle slot og de designmæssige løsninger, som ægteparret Exner valgte i 70’erne, under den store restaurering.
Via Slotsgade og Tegnestuen Mejeriets re-design af området i slutningen af 80’erne bevæger vi os ned til de brugerstyrede designprojekter ved banen og åen.

Her vil vi se på skaterbanen, graffiti tunellen og åstederne, der alle er nyere projekter i byen hvor brugerne har haft indflydelse. Afslutningsvis bevæger vi os ud til Koldings campusområde, hvor SDU og Designskolen er nogle af de bærende institutioner.

Såfremt det er muligt går vi indenfor og ser på SDU og på Tobias Rehbergers kreative ure på universitetet.
En orientering og et kig på nuværende og kommende projekter i Design City Kolding sætter et flot punktum på Designwalken.

En udvidet tur på ca. 2½ time inkluderer også de store kulturprojekter fra 00'erne;
biblioteket og kulturkomplekset Nicolai samt et nærmere kig på både VUC, designskolen og Living i Design City Kolding.



Opdateret af: Destination Trekantområdet  | info@tdto.dk
Byvandring i Kolding Fotograf: Destination Trekantområdet Copyright: Destination Trekantområdet
Nicolai Kunst og Design _ Billede af indgang Fotograf: Destination Trekantområdet Copyright: Nicolai Kunst og Design
Nicolai Kunst og Design _ Billede af kunst på væg Fotograf: Destination Trekantområdet Copyright: Nicolai Kunst og Design