City Escape Fredericia

Afstand: 0.64 Km

 | 71 96 16 87 |  info@cityescape.dk |  www.cityescape.dk/fredericia | 
Tag på mission med City Escape i Fredericia: Oplev byen og løs mysteriet! Prøv Ecsape Room i Fredericia

Med City Escape Games kan du og dine venner prøve kræfter med udfordrende opgaver i hjertet af Fredericia. Konceptet er det samme som i de traditionelle escape rooms: Jeres gruppe får en mission med en tidsfrist, som indeholder en række opgaver og udfordringer, som I skal løse inden tiden er gået.

På City Escapes missioner får I to timer til at forsøge at gennemføre missionen, som her foregår udendørs. For at kunne løse missionerne, skal I være to eller flere deltagere, og er I en stor gruppe, er det også muligt at dyste mod hinanden i hold. 

I skal holde hovedet koldt og tænke klart, hvis missionen skal lykkes!

Besøg City Escapes hjemmeside og læs meget mere om City Escape Games i Fredericia!

City Escape: Aktiviteter og oplevelser udendørs

City Escape i Fredericia er en unik mulighed for at opleve Fredericia centrum på en helt ny og anderledes måde.

Jeres mission med City Escape starter midt i Fredericia ved Meeting Point i Riddergade. Her modtager i information om missionen af en instruktør og en kuffert med gadgets, som I skal bruge, når I skal løse jeres opgaver. Uanset om I klarer missionen eller ej, afslutter i jeres tur tilbage ved Meeting Point, hvor jeres instruktør vil vente på jer.

I Fredericia findes der flere forskellige missioner. Du kan læse meget mere om missionerne og deres sværhedsgrader her!

Gruppeaktiviteter eller firmarrangement i Fredericia?

City Escapes missioner er den perfekte aktivitet til jeres næste gruppeudflugt, skoletur, polterabend, firma-arrangement, teambuilding-tur eller andre former for aktiviteter og arrangementer, hvor I ønsker en særlig oplevelse. Selvom I er en stor gruppe, fx en hel arbejdsplads, kan I sagtens komme på mission med City Escape.

City Escape tilbyder at lave specielle skræddersyede arrangementer med ruter, der passer til lige netop jeres virksomhed. Læs meget mere om special-ruter her!
Ønsker I at blive på arbejdspladsen, kan I også booke City Escapes "ud af huset"-arrangement Murder Mystery, og lade mysteriet komme til jer.

Kontakt City Escape for at høre mere om de mange muligheder for større arrangementer!

Praktisk info

Meeting Point: Jeres oplevelse med City Escape starter ved det lokale Meeting Point i den by, I har booket jeres escape game-mission i. I Fredericia ligger City Escapes Meeting Point i Riddergade 17, hvor I modtages af en instruktør iklædt tøj med firma-logo.

Mødetid og varighed: Der er afsat 2 timer og 15 minutter til missioner med City Escape. Det er en god idé at møde op ved Meeting Point cirka 10 minutter før jeres bookede tidspunkt.

Påklædning og vejrforhold: Jeres mission med City Escape foregår udendørs hele året rundt uanset vejrforhold, så husk påklædning efter vejret.

Betaling: Private arrangementer betales på dagen ved ankomst. Betaling foregår med mobilepay, og der tages ikke imod kontanter eller betalingskort. Firma-arrangementer betales via efterfølgende faktura.

Afbestilling: Du kan læse mere om regler og vilkår for afbestilling her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram 

#visitfredericia 

Opdateret af: Destination Trekantområdet – VisitFredericia  | turisme@fredericia.dk
Fotograf: Destination Trekantområdet – VisitFredericia
Fotograf: Destination Trekantområdet – VisitFredericia