Fyns Sommerland

Afstand: 23.30 Km

Fyns Sommerland åbner op med masser af spændende aktiviteter. Kom og mærk suset - og nyd en dag med familien. Fyns Sommerland åbner sommeren 2023!
I Fyns Sommerland kan venner og familier få en hel dag til at gå i det fri med fysiske og kreative aktiviteter.
De modige flyver højt mellem trætoppene i den 17 meter høje svævebane, mens de adrætte dyster på jorden om at komme først gennem forhindringsbanerne. Man kan give den gas på bmx-cykel, få en snurretur i de enorme zorbing-bolde, der ruller ned ad bakken, padle en tur på søen eller gå på opdagelse med en skattejagt i vildnisset og det forladte badeland. Er man mere til konkurrence eller præcision, finder man sig til rette i området med minigolf, petanque og en lang række sommerspil - eller måske skal I prøve kræfter med en af sommerlandets femkampe?
I Fyns Sommerland er det analoge aktiviteter, der bringer os tættere sammen og giver en aktiv dag - og når det er tid til pause, kan flokken samles i madområdet og købe et lækkert måltid.
Læs mere om åbningen, priser og aktiviteterne på www.fynssommerland.dk eller på sociale medier under navnet: @fynssommerland.

Opdateret af: Udvikling Assens - VisitAssens  | info@visitassens.dk
Fotograf: Fyns Sommerland
Fotograf: Udvikling Assens - VisitAssens
Fotograf: Fyns Sommerland
Fotograf: Fyns Sommerland
Fotograf: Fyns Sommerland