Stensballegaard Golfklub

Afstand: 36.00 Km

 | +45 75 65 80 18 |  golf@stensballegaardgolf.dk |  Hjemmeside | 
Smukt placeret mellem skovene ved Horsens Fjord ligger denne internationalt anerkendte 27 hullers golfbane, som i 2010 blev kåret til verdens bedste nyanlagte golfbane. Prøv kræfter med golf for første gang på den flotte pay & play bane.

Golfanlæg med internationalt snit

Ved herregården Stensballegaard i udkanten af Horsens, finder du denne golfbane, tegnet af nogle af verdens mest anerkendte arkitekter. Med en flot udsigt over Horsens Fjord, og omkranset af skovene ved Stensballe venter en visuelt flot oplevelse, hvor der er kælet for detaljen.

Hos Stensballegaard elsker de gæster – og du kan sagtens prøve stifte bekendtskab med golfsporten her – uden at det koster en formue.

 

Den prisvindende bane

Banen hos Stensballegaard består af tre sløjfer á ni huller. Der roteres ugentligt mellem sløjferne, så der hver uge er en ny 18-hullers bane og 9-hullers bane. Det amerikanske arkitektfirma Von Hagge, Smelek & Baril skabte banen med henblik på at levere store golfoplevelser for spillere på alle niveauer.

Banen blev i 2010 kåret til verdens bedste nyanlagte bane af GolfINC.

Golfanlægget rummer desuden:

  • en 9-hullers pay & play bane
  • en 1.200 m2 putting-green i samme kvalitet som banen
  • en stor driving range med en fantastisk udsigt
  • Indspils- og øveområder lige ved klubhus og driving range

 

Prøv golf til en billig pris

Stensballegaards pay & play bane ligger naturskønt og kuperet. Her kan du for kun 125 kroner få adgang til banen og få en sjov oplevelse med familie, venner eller kolleger.  Har du ikke selv udstyr, kan det lejes for 50 kroner inklusive bolde. Sørg for at booke udstyr på forhånd ved at kontakte Stensballegaard pr mail.

Hvis golf er helt nyt for dig, og du gerne vil have en instruktør med på banen, så kan du købe en golf for alle-pakke, hvis I er mindst fire personer. Pakken giver 1 times instruktion af PRO træner, lån af udstyr og adgang til par-3 banen.

 

Golf og god mad

Ved klubhuset ligger restauranten Brasserie Stensballegaard, hvor du kan kombinere golfturen med et godt måltid mad eller en kold forfriskning på den skønne terrasse. Restauranten tilbyder skønne retter til både frokost og aften. 

 

Overnat og nyd et golfophold

Hos Stensballegaard kan du overnatte i et smukt gammelt bindingsværkshus (Skrædderens Hus) kun 500 meter fra banen. Sammen med overnatningen kan du booke frit spil på golfbanen og bord i Griffenfelds Spisehus. Alternativt har Stensballegaard samarbejdsaftaler med de lokale hoteller. 



Opdateret af: Destination Kystlandet  | info@kystlandet.com
Stensballegaard Golfklubs restaurant og klubhus Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Collage af gæster og dronefoto ved Stensballegaard Golfklub Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Stensballegaard Golfklubs baner set fra luften Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Solnedgang ved Stensballegaard Golfklub Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Stensballegaard Golfklubs baner set fra luften Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Udsigt over Horsens Fjord ved Stensballegaard Golfklub Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Terrassen ved Stensballegaard Golfklub Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Sø på golfbanen nved Stensballegaard Golfklub Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Spisesal i restauranten hos Stensballegaard Glofklub Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Stensballegaard Golfklub mødefaciliteter Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Facaden på Stensballegaard Golfklub Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub
Stensballegaard oversigt over golfbane Fotograf: Stensballegaard Golfklub Copyright: Stensballegaard Golfklub