Jernbanefærgefart - Strib fra 1866 til 1935

Afstand: 2.71 Km

Fra 1866 til 1935 var Strib et vigtigt led i jernbaneforbindelsen mellem København og Hamborg (Altona). Mellem Strib og Fredericia gik der færger, fra 1872 jernbanefærger, der kunne fragte godsvogne og passagerer men ikke biler. Jernbanedriften udvikledes i denne periode, og Strib banegårdsanlæg og færgehavn voksede, og Strib blev et vigtigt trafikknudepunkt. Især i 1930’erne havde godsmængde og passagerantal nået store højder.
I året 1935 ville man være nået op på et passagerantal på omkring en million, der i løbet af dette år ville have passeret Strib. Man nåede det ikke, for i 1935 indviedes den gamle Lillebæltsbro, og der var ikke mere brug for jernbaneforbindelsen mellem Strib og Fredericia. Der er ikke meget tilbage fra dengang, men Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv har placeret nogle qr-koder med link til videoer, der fortæller om dette emne.

Læs mere fra Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv

Opdateret af: VisitMiddelfart  | mail@visitmiddelfart.dk
Fotograf: Vejlby-Strib Lokalhistorisk Arkiv Copyright: Vejlby-Strib Lokalhistorisk Arkiv